Kør selv ferie for livsnydere i Island - 11 dage

 

Luksuriøs rejse for livsnydere

Kør selv Island rundt på 11 dage og oplev alle de største seværdigheder i jeres eget tempo. En luksuriøs pakkeløsning for livsnydere. Bo på gode hoteller i de bedste værelser og kør i en lækker bil. Hotellerne ligger med en behagelig afstand rundt i Island. Det bedste er, at være et par nætter samme sted, i de områder, hvor der er meget at se og opleve. Det er rart at være uafhængig af andre, så man bare kan tage det stille og roligt og nyde de mange skønne seværdigheder.

 

11 dage / 10 nætter
Pris fra kr. 19.715 pr voksen


1. juni – 31. august 2017
Pris v/2 personer i dobbelt luksusværelse.

 

 

Inkluderet i prisen:

  • Fly København eller Billund-Keflavik t/r
  • Overnatning 10 nætter, inkl. morgenmad
  • Leje af en Toyota RAV 4x4 el. lign. i 10 døgn, inkl. CDW forsikring
  • Én ekstra chauffør og afhentningsgebyr
  • Reservation af flysæde
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Detaljeret, skræddersyet rejseplan med forslag til seværdigheder rundt i Island på dansk
  • Alle skatter og afgifter

 

Her er et forslag til, hvordan en kør selv tur for livsnydere rundt i Island kan se ud. I bestemmer naturligvis selv hvad I ønsker at opleve og hvor I har lyst til at køre hen. En 4x4 jeep giver mulighed for at opleve spændene steder og speciel natur.

 

 

Dag 1: Reykjavík

Afrejse med fly fra København/Billund til Keflavik. Efter ca. 3 timers flyvetur er der ankomst til Keflavik lufthavn. Her vil I få udlejningsbilen udleveret. Tag evt. en tur i Den Blå Lagune på vej til Reykjavik.

 

Dag 2: Borgarfjörður

Efter en god nats søvn kører I ad hovedvej 1 videre nordpå til Borgarfjördur. Udforsk Saga området i Borgarfjörður, hvor I kan se det smukke vandfald, Hraunfossar og verdens største varme kilde, Deildartunguhver. I byen Borgarnes er det muligt at se en fantastisk udstilling om Islands landnamstid i Landnámssetur Islands. Oplev udflugten ”Ind i gletsjeren”.

 

Dag 3: Snæfellsnes

Snæfellsnes Nationalpark byder på den mest spektakulære natur. Snæfellsjökull gletsjeren, den særprægede klippeformation, Gatklettur ved Arnarstapi, Djúpalónssandur og Dritvik, er bare nogle af seværdighederne. Besøg hajmuseet i Bjarnarhöfn, hvor du kan smage fermenteret haj. Tag på VikingSushi Tour med båd fra Stykkishólmur.

 

Dag 4: Akureyri

Turen går videre mod Akureyri. Det er en smuk og meget varieret køretur over højslette og gennem dybe dale. I kommer forbi vulkankrateret Grábrók, som er nemt at gå op på toppen af. Den velbevarede gamle tørvegaard, Glaumbær, er et besøg værd. Akureyri er Nordislands største by. Her kan du komme på hvalsafari om aftenen og opleve både midnatsson og hvaler.

 

Dag 5: Mývatn

På vej til Islands tredje største sø Mývatn kommer I forbi det smukke vandfald Goðafoss. Ved Mývatn er der mange spændende seværdigheder. Selve søen, med dens fantastiske flora og fauna, er en seværdighed i sig selv. Udforsk området ved Mývatn, hvor I kan opleve pseudokratere, lavaparken Dimmuborgir og Nature Bath.

 

Dag 6: Húsavík

Tag til Húsavik og besøg det spændende hvalmuseum inden I kører til Ásbyrgi kløften og det store Dettifoss vandfald. Húsavik har ry for at være hvalsafariernes hovedstad i Europa og det er selvfølgelig også muligt at komme på hvalsafari herfra.

 

Dag 7: Østisland

Námaskarð er et af Islands største områder med boblende lerkilder. Kør forbi Möðrudalur, som er Islands højest beliggende bosættelse. Egilsstaðir er Østislands største by. Den ligger ved den smukke sø Lögurinn.

 

Dag 8: Vatnajökull

Køreturen langs de skønne Østfjorde er en meget smuk tur. Nogle steder er vejen hugget ind i klippekanten. På den ene hånd har man bjergsiden og på den anden Atlanterhavet. Her kan man af og til opleve rensdyr og ræve. Området her er rigt på sjældne sten og mineraler. Tag en afstikker til den lille by Stödvarfjördur, hvor der er en berømt stensamling, Petras stensamling, som kan besøges. På gletsjerlagunen Jökulsárlón, er det muligt at komme på en sejltur blandt de blå isbjerge. Den friske luft og den betagende udsigt kan tage pusten fra én.

 

Dag 9: Sydkysten

Skaftafell Nationalpark ligger ved foden af Islands højeste tinde, Hvannadalshnjúkur (2110 m).
Vatnajökull er Europas største gletsjer. En spetakulær vandretur på gletsjeren i Skaftafell nationalpark er en mulighed for de eventyrlystne. En kort vandretur går ind til det smukke vandfald, Svartifoss. Langs Islands sydkyst finder du mange spektakulære seværdigheder. Reynisdrangar, Dyrhólaey, Skógafoss og Seljalandsfoss er nogle af de største seværdigheder.

 

Dag 10: Den Gyldne Cirkel

Dagen byder på ”Den Gyldne Cirkel”. Vandfaldet Gullfoss, området Geysir med de mange varme kilder, hvor Strokkur sender kogende vand højt op i luften hvert 4. minut og Nationalparken Þingvellir, som er på UNESCOS verdensarvsliste.

 

Dag 11: Hjemrejse

Afrejse med fly fra Keflavík til København/Billund.

 

 

Bemærk venligst at det er fra pris, som er baseret på den billigst mulige flybillet.

 

 

Tilkøb:

  • Håndplukkede luksus hoteller
    kr. 1.000 pr person
  • Super CDW (forsikring til nedbringelse af selvrisikoen). Spørg efter prisen.
  • Udflugter. Se vores udvalg.
  • Andre biltyper. Spørg efter et tilbud.

 

Mulighed for en kortere eller længere rejse.

 

 

Kontakt os via kontaktformular eller ring på tlf. 2489 2113.

 

Du kan se flere af North Travels kør selv rejser under menuen: Kør selv.

 

 

 

 

 

 

 

Kør selv ferie for livsnydere i Island - North Travel | Kirkjufell er et af det mest fotograferede bjerge i Island. På ruten rundt om Snæfellsnes får I muligheden for at tage jeres eget billede.



Kør selv ferie for livsnydere i Island - North Travel | Hotel Husafell, i Vestisland, kan være et af de håndplukkede luksushoteller.



Kør selv ferie for livsnydere i Island - North Travel | På vej til søen Mývatn kommer I forbi gudernes vandfald Godafoss.



Kør selv ferie for livsnydere i Island - North Travel | I en jeep kan I komme til mange særlig smukke steder.



Kør selv ferie for livsnydere i Island - North Travel | Ved sydkysten kan I opleve det vilde Atlanterhav og se klippeformationerne Reynisdrangar.



North Travel er certificeret som Islands specialist af Inspired by Iceland. North Travel er registreret i Rejsegarantifonden, nr. 2113.

North Travel | Oldenburg Allé 7, st. | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk