Grupperejse, firmatur til Færøerne

 

De 18 små øer midt i Atlanterhavet, der udgør Færøerne, byder på unikke oplevelser naturmæssigt og kulturelt. Efter kun 2 timers flyvning fra Danmark, kan man opleve barske fugleklipper ved kysten og grønne fjelde, hvor tusindvis af får går rundt og græsser. Torshavn er verdens mindste hovedstad, med smukke gamle bygningsværker, caféer og restauranter i verdensklasse. På Færøerne føler man sig både langt væk hjemmefra, grundet de helt anderledes omgivelser, men også lidt som hjemme, da næsten alle færinger taler dansk.

Det er lykkedes færingerne at holde fast i mange af deres gamle traditioner, såvel kulturelt som kulinarisk. Færøsk kædedans, som stammer tilbage fra middelalderen, danses stadigvæk ved enhver given lejlighed. De fleste kan synge med på de gamle kvad, som kan udgøre flere hundrede vers.

Ingen gruppe er for stor, men der skal være minimum 10 deltagere.
Vi skræddersyr et program helt efter jeres ønsker, budget og mål for rejsen.

 

Eksempel på grupperejse til Færøerne:

 

Dag 1 - Velkommen til Færøerne

I mødes i lufthavnen og flyver med Atlantic Airways til Vágar på Færøerne. Her venter bussen, som skal køre jer til Torshavn. Efter indkvartering skal I på en guidet tur i Thorshavn. I kommer blandt andet til den gamle bydel Tinganes, hvor de maleriske røde huse har græs på taget. Om aftenen kan en sejltur med skonnerten ”Nordlyset” være en mulighed.

 

Dag 2 - Vestmanna og Kirkjubøur

Efter morgenmaden går turen til Vestmanna. På vejen kommer I forbi Kvívík, hvor I kan se levn af langhuse fra vikingetiden. I skal på en 2 timers bådtur ved de imponerende Vestmanna fuglefjelde. Frokost på Fjørukrógvin i Vestmanna Turist Center. Turen går nu til Kirkjubøur, som i middelalderen var Færøernes gejstlige og kulturelle centrum. Her skal I se den gamle kongsgård Roykstovan samt den imponerende ruin af Magnus katedralen. Den nuværende sognekirke er den eneste middelalderkirke på Færøerne, som stadigvæk er i brug. Middag hos Anna og Óli i Velbastaður er en spændende mulighed.

 

Dag 3 - Udflugt til Nordøerne

Dagen byder på en heldagsudflugt til Nordøerne. Det maleriske Saksun er et yndet udflugtsmål.
Her ligger Dúvugardar, en gammel idyllisk kongsbondegård fra det 17. århundrede og en smuk gammel kirke. Museumsgården giver et godt indblik i livet på en færøsk gård før i tiden. Videre går turen forbi Eiði, hvorfra der er udsigt til de særprægede stenformationer ”Risin og Kellingin”. Den lille, hyggelige bygd Gjóvg, er kendt for sin særprægede naturhavn. Her vil der være frokost på Guesthouse Gjógv. Efter frokosten skal I besøge Færøernes næststørste by, Klaksvik.  Christianskirken, er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch og bygget i gammel nordisk stil. Døbefonten i kirken er et gammelt stenalderkar, som menes at være ca. 4000 år gammelt. Om aftenen vil der være afskedsmiddag på en udvalgt restaurant i Thorshavn.

 

Dag 4 - Hjemrejse

Det er blevet hjemrejsedag. Bussen henter jer ved hotellet og kører jer til Vágar lufthavn. Efter en dejlig tur er der afrejse til København eller Billund.

 

 

Kontakt os på e-mail: info@northtravel.dk eller ring på tlf. 2489 2113, for et uforpligtende tilbud på jeres næste firmarejse til Færøerne.

 

 

 

 

Firmarejser, Firmature, Incentive - North Travel | En sejltur langs de gigantiske fugleklipper Vestmannabjergene er en unik oplevelse.

 

 

Firmarejser, Grupperejser til Færøerne - North Travel | Naturhavnen i den idylliske bygd Gjógv. Frokost på Guesthouse Gjáargardur i Gjógv.

 

 

Firmarejser, Grupperejser - North Travel | Fra toppen af Sornfelli er der en fantastisk udsigt. Klippen Tröllkonufingur også kaldet Kongespiret ses i det fjerne.

 

 

Firmarejser, Grupperejser - North Travel | Kirkjubøur. Den gamle kongsgård Roykstovan er fra 1000-tallet. Her bor familien Patursson i 17. generation.

 

 

 

North Travel | Oldenburg Allé 7, st. | DK-2630 Taastrup | Tlf. +[45] 24 89 21 13 | Rejsegarantifonden nr. 2113 | info@northtravel.dk